Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 2, 2008 17:17:25 GMT 1
Post by Amisa on Jan 2, 2008 17:17:25 GMT 1
"Jeg ved det ikke... Måske bare en fornemmelse."
|
|
|
Ro
Jan 2, 2008 19:23:17 GMT 1
Post by Angelina on Jan 2, 2008 19:23:17 GMT 1
An betragtede Amisa med et undersøgende og alvorligt blik. "Jeg tror nu at du vil få en fremtid," sagde hun alvorligt. "Eller jeg håber det. Og jeg klynger mig til håbet."
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 3, 2008 12:49:12 GMT 1
Post by Amisa on Jan 3, 2008 12:49:12 GMT 1
Amisa smilede stille. "Ingen kender fremtiden." Hun sprang op på Tolv og fløj rundt. Hun lænede sig frem over hans hoved og sagde:" Jeg savner de gamle dage, hvor man ikke skulle bekymre sig eller hele tiden skulle være sikker på at man ikke fornærmede en eller anden..."
|
|
|
Ro
Jan 3, 2008 14:36:11 GMT 1
Post by Angelina on Jan 3, 2008 14:36:11 GMT 1
"Hvornår tænker du på?" spurgte An og gik længere ud i vandet. Da det nåede hende til knæerne slap hun kjolen og bøjede sig ned med hænderne nede i vandet for at høre en historie fra en af hendes venner. Hun var ligeglad med om kjolen blev våd for den kunne jo blive tør igen.
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 3, 2008 16:10:47 GMT 1
Post by Amisa on Jan 3, 2008 16:10:47 GMT 1
"Dengang jeg var ung og fri... Dengang det var frit, hvad jeg ville med mit liv..." Amisa's øjne lukkede sig. "Dengang hvor jeg ikke var så alene. Dengang jeg kunne sige det jeg ville." Hendes vejrtrækning blev langsom. "Tænk at det har været sådan engang."
|
|
|
Ro
Jan 3, 2008 19:26:08 GMT 1
Post by Angelina on Jan 3, 2008 19:26:08 GMT 1
"Længes du efter ensomheden?" spurgte An og så på hende med et let undrende blik.
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 3, 2008 20:58:13 GMT 1
Post by Amisa on Jan 3, 2008 20:58:13 GMT 1
Amisa lo og rystede på hovedet. "Jeg længes efter den tid hvor jeg ikke var alene."
|
|
|
Ro
Jan 4, 2008 14:24:27 GMT 1
Post by Angelina on Jan 4, 2008 14:24:27 GMT 1
"Kærlighed?" sagde An og så spørgende på hende.
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 4, 2008 20:13:17 GMT 1
Post by Amisa on Jan 4, 2008 20:13:17 GMT 1
Amisa nikkede svagt. "Kærlighed... Den kærlighed jeg fik fra mine forældre, der nu er døde... Det var dengang..." Hun fløj højt op for at skjule tårene der trillede. Hendes hår skiftede igen farve. "Jeg håber at komme videre." Selv om det var mange år siden hendes forældre var døde var savnet stadig stort.
|
|
|
Ro
Jan 6, 2008 12:02:08 GMT 1
Post by Angelina on Jan 6, 2008 12:02:08 GMT 1
An så sørgmodigt ned. "At miste en kær ven og familiemedlem er svært," sagde hun og så på Amisa igen med et sørgmodigt blik. "Men jeg er sikker på at sine forældre ønsker at du kommer videre. De ville aldrig ønske at du skulle sørge hele dit liv."
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 6, 2008 12:05:26 GMT 1
Post by Amisa on Jan 6, 2008 12:05:26 GMT 1
Amisa rystede på hovedet. "Jeg ved det godt." Hendes stemme var hårdere end hun havdet regnet med.
|
|
|
Ro
Jan 6, 2008 12:06:58 GMT 1
Post by Angelina on Jan 6, 2008 12:06:58 GMT 1
"Vil du så ikke følge deres ønske?" spurgte An og så på hende med et roligt men let undersøgende blik. Hun ignorerede hårdheden i Amisas stemme og vidste at hun bare var påvirket af savnet af hendes kære.
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 6, 2008 12:23:22 GMT 1
Post by Amisa on Jan 6, 2008 12:23:22 GMT 1
Amisa vendte sig vredt. "Jeg var og er ikke deres ønske."
|
|
|
Ro
Jan 6, 2008 12:25:48 GMT 1
Post by Angelina on Jan 6, 2008 12:25:48 GMT 1
"Hvad mener du?" spurgte An og betragtede hende roligt.
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 6, 2008 12:30:56 GMT 1
Post by Amisa on Jan 6, 2008 12:30:56 GMT 1
Amisa vendte sig mod Angelina. Hendes hår havde antaget en mørkerød farve. "De håbede jeg var deres. De vidste godt at jeg allerede som ung hadede alt det der med baronesse og baron. De gjorde alt for at få mig til at ligne dem. De giftede mig væk og jeg stod der tom og alene igen. De døde og forlod mig med det jeg hadede allermest. Jeg ville ikke kalde det kærlighed. For de kendte ham meget bedre og de vidste han alligevel ville styre det hele. Men de lod mig ikke slippe. De lod mig blive inde og alene."
|
|
|
Ro
Jan 6, 2008 12:36:41 GMT 1
Post by Angelina on Jan 6, 2008 12:36:41 GMT 1
"Jeg kender ikke omstændighederne omkring det der skete," sagde An roligt. Hun ønskede ikke at skændes med Amisa men ville gerne have hende til at se tingene på andre måder. "Men kunne det mon tænke sig at sine forældre fik dig gift med den de syntes var mest pålidelig for at orøve at beskytte dig? Kunne det tænkes at det de gjorde ikke var noget de gjorde fordi de hadede dig? Kan det tænkes at de elskede dig meget højt?"
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 6, 2008 12:43:08 GMT 1
Post by Amisa on Jan 6, 2008 12:43:08 GMT 1
Amisa kiggede hårdt i jorden. Hun hadede når hun overså muligheder. "Det kunne godt passe men de vidste det aldrig..."
|
|
|
Ro
Jan 6, 2008 12:51:32 GMT 1
Post by Angelina on Jan 6, 2008 12:51:32 GMT 1
"Du må forstå at det at vise kærlighed tit er sværere end at føle den," sagde An og vendte blikket mod vandet igen.
|
|
Amisa
New Member
A elf maid, who know the impossible always is possible...
Posts: 0
|
Ro
Jan 6, 2008 14:00:56 GMT 1
Post by Amisa on Jan 6, 2008 14:00:56 GMT 1
Amisa nikkede stille. "Jeg ved det..." Hun fløj højt op. Tolv fulgte efter hende. Amisa fløj elegant ned foran Angelina. Hun stod næsten på vandet og så bukkede hun. "Vi ses, Madama. De er et klogt menneske." Hun smilede drillende og forsvandt højt oppe i himlen. Ensom og alene.
//out
|
|
|
Ro
Jan 9, 2008 14:02:33 GMT 1
Post by Angelina on Jan 9, 2008 14:02:33 GMT 1
An så efter hende og sukkede stille før hun gik op af søen, sagde farvel til sine fiske-venner og forlod søen.
// Out.
|
|