|
Post by Angelina on Feb 22, 2008 14:38:46 GMT 1
"Det skal vi," sagde An smilende. "Men jeg glemte lige noget. To sekunder så er jeg tilbage." Hun sad af mens hun grinede af sig selv. Hun forsvandt ind i stalden og da hun kom igen havde hun taget kjolen af og havde den sølvdragt på hun plejede at have på. Hun havde haft den indenunder kjolen. Hun sad hurtigt op igen og satte Kathya igang. "Jeg er ikke vant til at have kjole på og når jeg har den på slemmer jeg det desværre nogle gange," lo hun. Hendes latter var som en forårsmorgen og en gav en en følelse af lethed og styrke. (^^)
|
|
Trina
New Member
Posts: 0
|
Post by Trina on Feb 22, 2008 18:43:09 GMT 1
Trina kneb øjnene i da hun lo, selv kunne hun aldrig glemme sådan. Trina satte let Issakar i skridt. Mens de red gennem skoven, som havde en åbning lige ud til stalden, fløj der lystigt fugle over deres hoveder. Det var svært at holde nynnen tilbage.
|
|
|
Post by Angelina on Feb 25, 2008 19:28:49 GMT 1
An smilede. Hun havde lyst til at synge højt men vidste ikke hvor meget hun kunne tillade sig. Hun burde jo have lidt manerer som Elvernes prinsesse. Men på den anden side kunne hun ikke huske hun havde fortalt hvem hun var til Trina. Hun smilede og med et lille glimt i øjet begyndte hun at synge en smuk sang på elvernes sprog der bød foråret velkommen. Hendes stemme klang smukt og rent mens hun stille red ved siden afa Trina på den sølv-hvide hoppe.
|
|
Trina
New Member
Posts: 0
|
Post by Trina on Feb 28, 2008 12:06:28 GMT 1
Trina kiggede beundrende på Angelina, hendes stemme, og det sprog, alt det fassinerede hende i højere grad. Hun havde altid kunnet lide elvernes sprog, det var så smukt. Men det var forbudt for menneskene at lære det, desværrre. Hun ville alligevel aldrig kunne komme til at snakke/synge det så smukt som hendes ører nu oververede den smukke melodi. Hun smilede venligt til hende, men ville ikke stoppe hendes sang for at rose den. Hun red bare og prøvede at følge melodien med en svag nynnen. De kunne se i horrisonten, en mark. Trina smilede glad da hun så den, dér kunne de ride i fri gallop, og føle sig rigtig fri fór den krævende omverden. Selvom hun tvivlede den 'almindelige' elver havde samme tanke. Hun vidste jo ikke hun faktisk også var kongelig.
|
|
|
Post by Angelina on Feb 28, 2008 19:10:00 GMT 1
An så marken med et smil men stoppede ikke hendes sang. Kathya slog med hovedet og afbrød hendes tanker. Hun lo inde i sig selv og glædede sig allerede til at få noget fart på igen. Kathya satte farten lidt op og An måtte holde hende lidt igen for at hun ikke blev for ivrig.
|
|
Trina
New Member
Posts: 0
|
Post by Trina on Mar 1, 2008 21:33:03 GMT 1
Da de næsten var ved stedet, var de to heste nærmest helt vilde, og syge for at komme ud i den frie gallop. Trina så over på An for at se om hun var klar, ligeledes som hendes hest var. De slog begge med hovedet som klart signalerede de var.
|
|
|
Post by Angelina on Mar 2, 2008 17:40:08 GMT 1
An lo og sendte hende et blik tilbage hvorefter hun slap Kathyas vilje. Straks slog hoppen over i galop selvom om An for dens egen skyld kommanderede den til at holde lidt tilbage. Hun ville helst ikke have at der skete noget med den. Hendes hår fløj tilbage og hun lænede sig lidt tilbage så hun sænkede farten for at vente på Trina.
|
|
Trina
New Member
Posts: 0
|
Post by Trina on Mar 15, 2008 16:39:10 GMT 1
Trinas hest fulgte med den hvide hoppe i et tempo der kun føltes behagelig for dem begge; hest og rytter. Jorden var perfect til den frie gallop, da den hverken var for blød eller smattet efter regnen der var over himmlen igår. Hun bøjede sig let forover, for ikke at få den modgåede vind med fuld kraft i hovedet, og fulgte dens tempo med en smuk lidenskab, der kun kunne se ud for andre som behageligt, og det var lige hvad det var. Hun kom op ved Ans side, dog med ca. 3 meter imellem dem, og smilede. Hun kiggede igen fremfor hende for at få en smule overblik over teranet..
|
|
|
Post by Angelina on Mar 15, 2008 18:52:07 GMT 1
An lod bare Kathya løbe men hun holdt dog elverhesten tilbage. Hun ville ikke have den red for langt væk. Hun vidste godt at dens egenskaber som elverhest var utrolige men hun ville langt hellere ride sammen med Trina og bad indtrængende Kathya om at følge Trinas sorte. Modvilligt gjorde hesten som hun sagde og fulgte i nøjagtigt samme tempo. An lod blikket søge lidt ud over terrænnet og gjorde tegn til Trina om at dreje lidt mod højre.
|
|
Trina
New Member
Posts: 0
|
Post by Trina on May 19, 2008 21:22:46 GMT 1
Trina fulgte hendes blik og drejede. Trina slappede fuldstaendig af i denne tilstand hun var i lige nu, alt omkring hende foeltes ligegyldigt, himmlen, omgivelserne, ja selv jorden under hendes hest bemaerkede hun knap nok, i hastigheden, som fik det til at foeltes somom de ej roerte den. Det var nogle vidunderlige sekunder hun bare lukkede oejnene, og fulgte rytmen i hesten ryg. Han var saa dejlig at ride paa, man kunne kun finde behag i ham. Han var ikke den hurtigste, men dog saa behagelig, saa skoen, saa.. Unik.
|
|
|
Post by Angelina on May 29, 2008 13:12:58 GMT 1
An betragtede Trina med et smil. Hun nød at se andre folk der nød den samme glæde som hun selv gjorde. Hendes trænede ører og elversyn så og hørte fuglene og de andre dyr omkring dem. Nogle af dem fløjtede henrykte da de kom susende forbi. Kathya gjorde et lille spring og afveg lidt fra Trinas sorte hest for at undgå et glad egerne der var kommet susende hen til dem for at sige hej. An sendte egernet en tanke og bad Kathya om at ride hen på siden af Trina igen. Hoppen adlød.
|
|
Trina
New Member
Posts: 0
|
Post by Trina on Jan 17, 2009 13:17:38 GMT 1
Pludselig bremsede hendes hest op, med et skrækslagende vrinsk, gjorde den tegn til hende; der var noget længere henne. Trina var lige ved at falde forhover i stoppet, men valgte ikke at sætte sig på plads i sadlen igen, hun hoppede af og bandt hestens tøjler rundt om en tyk gren. Nok var hesten lydig, og ville ikke nomalt rende væk, men Trina huskede på at hesten var et næmt bytte dyr, så den ville ikke tøve med at stikke af hvis der lå en slange forude. Hun så op på An, " Jeg kan hører noget i krattet længere fremme"
|
|