|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 17:41:26 GMT 1
An trådte ind på kroen. Hun var indhyllet i en sort kappe der skjulte hende fuldstændigt. Der var mange mennesker og det eneste bord der var ledigt var et der stod inde i hjørnet og der gik hun hen og satte sig. Hun så rundt på de andre gæster og tjekkede at hætten på hendes kappe også skjulte hende helt og at hendes hår stadig ikke kunne ses.
|
|
Utrak
New Member
DV?RG! nuff said
Posts: 0
|
Post by Utrak on Jan 4, 2008 17:46:10 GMT 1
Utrak smækkede døren op og traskede ind i den travle kro. Han møvede sig op til baren og bestilte to store krus øl (ikke dværgebryg desværre). Derefter greb han de to krus, vendte sig om og så sig omkring. Han fik øje på Angelina og gik hen til hendes bord. "Godaften! Mit navn er Utrak, dværg. Hvad siger du til en kop dejlig varm øl?"
|
|
|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 17:49:55 GMT 1
An løftede blikket og smilede under kappen. "Jeg må desværre skuffe dig min kære dværg," sagde hun. "Elvere som mig drikker ikke."
|
|
Utrak
New Member
DV?RG! nuff said
Posts: 0
|
Post by Utrak on Jan 4, 2008 17:55:46 GMT 1
Et bredt grin spredte sig i Utrak's kæmpemæssige fuldskæg. "Det siger du ikke? Så lader det til der er mere til mig, hæhæ!", klukkede han og satte sig på en stol overfor Angelina med et træt grynt og en skramlen af rustning og brynje. "Hurf! Har været en lang hård dag i minerne. havde kun tre tønder dværgebryg med på arbejde... de holder ikke lang tid", sukkede han. Derefter bundede han det første krus øl i et langt slubrende drag. "Glurglurpglrurpglrup!! Ahhh, godt. Hvad har du så lavet idag??" spurgte han med et grin.
|
|
|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 17:59:05 GMT 1
"Kedelige ting," sagde An smilende. "Jeg har haft travlt med at undersøge de forskellige folk der kommer her i den her verden. Og alle de pligter jeg nu engang har skal jo også passes. Men er tre tønder dragebryg ikke rigeligt til dig?"
|
|
Utrak
New Member
DV?RG! nuff said
Posts: 0
|
Post by Utrak on Jan 4, 2008 18:04:53 GMT 1
Utrak gryntede og nikkede, ølskum dryppende fra hans dværgeskæg. "Jovist jovist, der kan man bare se", mumlede han smilende. Han trak en lommelærke frem fra brynjen og hældte en god sjat i det andet krus øl. "Undskyld mig, den er lidt tyndbenet, den her øl... hmm? Dværgebryg lille elver, dværgebryg. Dragebryg, nyerrgh!" Sagde han og fik kuldegysninger. "Tre tønder? Nej... nej, det tror jeg ikke, slet ikke", sagde han grinende, og hev en læderpung frem. han tømte indholdet ud på træbordet; rå ædelstene glimtede mat i det dæmpede krolys. "Dagens fangst! Kunne have været bedre", sukkede han.
|
|
|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 18:08:34 GMT 1
An kendte udmærket til dværgenes higen efter skatte. Selv følte hun ingen trang til sådanne rigdomme. "De er da meget flotte," sagde hun mest for at glæde ham. "Og jeg er ligeglad med at du fornærmer øllen her. Jeg bor her jo ikke."
|
|
Utrak
New Member
DV?RG! nuff said
Posts: 0
|
Post by Utrak on Jan 4, 2008 18:19:01 GMT 1
Utrak kastede et skulende blik op på Angelina, men rettede derefter de stirrende, glitrende øjne på de glimtende krystaller, som han vendte og drejede mellem de knortede dværgefingre. "Jae... de er ikke værst. men når først de er sorteret, slebet og indfældet i det reneste guld, er de endnu mere flotte. Og kostbare" tilføjede han med en snedig klukken. Derefter greb han det andet krus øl og tog en lang slurk! "Glurpglurpglurrrpp! Ahhh huuha, det hjælper med noget dværgesnaps i! Hæhæ"
|
|
|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 18:23:06 GMT 1
An smilede af ham. "Er du tit her i byen?" spurgte hun. Hun rettede stille på hætten så hun stadig var helt skjult. Kun hendes smukke og elegante hænder kunne man se af hende.
|
|
Utrak
New Member
DV?RG! nuff said
Posts: 0
|
Post by Utrak on Jan 4, 2008 18:27:46 GMT 1
Utrak's små stikkende dværgeøjne stirrede ind i mørket under Angelina's hætte, så sagde han grinende "Nja, nu og da. Der skal sælges nogle juveler engang imellem. Og ordnes andre sager. Forretningen skal passes! Hvad med dig selv?", spurgte han hen over ølkrusets skummende rand.
|
|
|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 18:30:42 GMT 1
"Jeg kommer her tit," sagde hun og så vurderende på ham under hætten. "Men mest når jeg har pligter at udføre eller når jeg har lyst til lidt forandring. Jeg kommer selvfølgelig også af lyst og nysgerrighed." Hun smilede et skjult smil og tænkte på alle der gange hun havde været her.
|
|
Utrak
New Member
DV?RG! nuff said
Posts: 0
|
Post by Utrak on Jan 4, 2008 18:38:03 GMT 1
Utrak nikkede med et grynt og tømte kruset for det sidste af den stærke øl/dværgesnaps blanding. "Glurlgurpglrurlgurp!! Ahhh. Det lyder jo meget godt. Det kan være vi ses igen en anden gang; jeg må hjem og tjekke fælderne, så jeg kan få noget aftensmad! Man kan jo ikke overleve på flydende kost, hæhæ..", klukkede han, og fejede ædelstenene ned i læderpungen igen. Pungen stoppede han hurtigt ind under den klirrende ringbrynje. Han rejste sig og lettede grinende på hjelmen med horn, "Det var hyggeligt at møde dig! Godaften", brummede han, og traskede målrettet gennem kroen og ud af døren.
//out
|
|
|
Post by Angelina on Jan 4, 2008 18:41:04 GMT 1
An smilede. "Vi ses nok igen," sagde hun. Ikke længe efter forlod hun kroen. Hun havde fundet hvad hun ledte efter.
// Out.
|
|