Post by Lusiana on Oct 31, 2007 19:31:00 GMT 1
Navn: Lusiana. Ses også stavet som Lousiana.
Efternavn: Paladin Rosenkrantz Juanita Echo Sky Brava Ceuta. Paladin Rosenkratz, har Lu fra sin far. Juanita Echo, har Lu fra sin mor. Juanita og Echo var nemlig Lu's mors efternavne. Sky Brava, de navne har Lu også fra sin mors side. Sky Brava var Lu's bedsteforældres efternavne.
Evne: Ingen. Lusiana er, som en af de få i hendes familie, fuldkommen 'ikke-magisk'. Til gengæld er hun fremragende med våben
Race: Menneske.
Rang: Komtesse. Som datter af Lensgrev Alexander og Lensgrevinde Manolita er hun hermed Hendes Nåde Komtesse Lusiana, men har ret til at kalde sig Hendes Højhed.
Alder: 21.
Personlighed: Lusiana er OK. Hun er venlig overfor de fleste, undtagen sine fjender. Hun holder altid masken, som hendes rang jo kræver. Når hun er hjemme og går til baller og sådan, er hun den sædvanlige overfladiske person, men blandt venner og folk af lavere rang er hun meget sødere. Hun har virkelig svært ved at blive hidsig og bevarer som sagt fatningen næsten uanset situation. Men har hun én gang set sig sur på dig, så skal der meget til at ændre hendes mening. Lusiana er rimelig stædig, men det viser hun selvfølgelig ikke eftersom hun ifølge hendes familie bare skal gøre alt hvad manden beder om.
Udseende: Der er noget spansk over Lusiana. Fordi hun jo stammer fra Spanien, men der er også lidt asiasisk blod i hende. Det kan måske også ses. Lusiana har silkeblødt, langt, glat hår i to forskellige farver, som går hende til midt på ryggen. Udenpå er det sort, men indenunder er det kobberbrunt. Det indrammer et smalt ansigt, med meget udtryksfulde, mandelformede, krystalklare, grå øjne. Hun har lange, fine og tætte, sorte øjenvipper og fine, tynde, også sorte øjenbryn, som lægger sig i en lettere skarp bue, hvilket ofte bevirker, at hun ser lettere irriteret ud. Let fyldige læber og fine træk. Lusiana er høj, af en pige at være, men ikke overdrevent. Lange ben og okay kvindelige former. Hendes hænder er bløde, som de fleste adelsfolks hænder. Det er ikke fordi hun ikke laver noget, for hun elsker at arbejde, men simpelthen fordi hun hver gang hun var færdig med sit arbejde, fik grundig pleje. Også derfor har hun ikke skyggen af rynker. Hun har små fødder, underligt eftersom alle i hendes familie bruger mindst størrelse 39. Hun bruger altså kun 35.
Fortid: Tjah ... det kommer jo an på hvor langt tilbage i hendes fortid man skal gå. Lusiana blev født på slottet. Hendes mor var barnepige for kongen og dronningens tre små børn, hvoraf den ældste var syv. Straks da Manolita var startet som hofdame på slottet mødte hun Alexander Paladin, som på det tidspunkt var højt agtet som ridder. Alexander var absolut en charmerende mand. Og utrolig køn var han også. Manolita forelskede sig vildt og hovedkulds i Alexander. Der var bare to små problemer. Alexander så slet ikke til hendes side. Faktisk så, så han slet ikke efter de kønne kvinder. Han var nemlig til mænd.
Men så var det, at han kom i problemer. Det var jo fuldstændig absurt og frastødende, for ikke at tale om ulovligt at være 'sammen' mand og mand. Så derfor! Manolita reddede faktisk Alexander. De giftede sig. Ikke pg.a. kærlighed, men Manolita kunne ikke klare at se Alexander henrettet. Tre år efter tog Alexander i krig. Manolita var ulykkelig. Hun elskede Alexander noget så højt og kunne snart ikke skjule det mere. De havde selfølgelig hver deres soveværelse. Men om aftenen når de var gået i seng sukkede Manolita efter hans nærvær og længtes efter ham.
Videre. Altså jeg kan jo ikke fortælle hele historien! Så ville det jo tage fra nu af og til solhverv!
Alexander blev skudt.
Han døde ikke. Han fik en kugle i ryggen og blev lam fra hoften og ned.
Manolita var stædig. Hun fastholdt at hun ville få hans ben til at fungere igen. Derfor 'trænede' hun hver aften med ham, for at få liv i hans ben. Men hun blev for hård. En aften råbte han op i smerte og en stor rød plet bredte sig på hans ryg. Lægen blev tilkaldt og han åbnede Alexanders ryg for at se hvad der var sket. Kuglen var ikke kommet ud, og den havde flyttet sig, ganske vidst nærmere friheden, men alligevel vanskelig at få fat i.
Det var så her at alle, indklusiv ham selv, troede at han skulle dø.
Alexander råbte op om at han aldrig havde været elsket. Hans far havde misbrugt ham, hans mor havde slået ham, hans mormor havde elsket ham for hans skyld, ikke på ærlig vis.
Så var det så at Manolita hulkende havde kastet sig ind over ham og sagt at han havde været noget så elsket. Mere end han anede.
Alexander kom sig næsten fuldstændigt efter at kuglen var blevet fjernet, han har kun en smule varige mén i venstre ben. Men altså!
Han havde ønsket at hjælpe Manolita med hendes længsler, for nu havde han jo forstået hun var helt væk i ham. Erko var han begyndt at komme ind til hende om natten o.s.v. for at tilfredsstilde hendes behov. Men det vil jeg ikke kommer nærmere ind på, da der måske er nogen som ikke vil høre det
En aften havde de gennemført en kærlighedsakt, trods det at Alexander havde sagt, at han aldrig kunne føle kærlighed til en kvinde. Eller blive ophidset for den sags skyld.
Men han havde altså omsider fundet ud af at han virkelig elskede Manolita.
Ikke mere om dem!
To år senere fik de Lusiana.
Lusiana var, ifølge hendes forældre, en yndig lille pige.
Som syv-årig begyndte hun sin optræning, til at blive en 'fin dame'. Hun deltog til baller, med Alexander og Manolita, hun begyndte at gå til fægtning, startede med at ride og fik undervisning i fransk. Desuden begyndte hun at træne bueskydning.
Da hun blev elleve blev hun lovet væk til en lensgreve, som efter hendes mening mindede mest om en havtaske. Han døde 'heldigvis' lidt efter af pest og Lusiana har sidan da levet et helt normalt liv, uden bekymringer om fremtiden. Nu er tiden så kommet hvor hendes forældre ønsker at hun finder en mand.
Svagheder (min 2):
1. Tendens til at undervudere sin fjender.
2. Når hun først er hidsig er hun svær at få ned igen.
3. Falder ofte i de forkerte.
4. Hun dur ikke til at håndtere en armbryst.
5. Ofte rimelig stædig.
Styrker (max 5):
1. Hun behersker teknikken Posa.
2. Hun er fremragende med et sværd.
3. En glimrende rytter.
4. En fantastisk bueskytte, både fra jorden og på hesteryg.
5. Hun er i utrolig god form.
Tøj: Hendes fine træningstøj, bukser + jakke. Lavet i sort læder, med guldknapper og en fin guldkant. Hun hader den uniform. Til almindelig træning er det bare et par slidte arbejdsbukser og en langærmet trøje. Det kan hun bedre lide. Når hun skal til baller er det kjoler. Store, flotte kjoler. Forskellige lyse farver og en masse pailetter. Det tøj hader hun også. Til hverdag er det nederdel + top, fint, tyndt stof, som endelig ikke må blive snavset. Hun går altid med kortset. Det har hun fået strenge ordrer om af hendes mor. Dog, når hun ikke er hjemme, eller ude blandt venner hopper hun i almindeligt tøj, som bæres af folk med lavere rang. Det tøj elsker hun.
Andet: Tjah ... Hun hader når man kalder hende Deres Nådige Frøken og hun er en fantastisk danser! Desuden bliver hun kaldt Lu, blandt venner.
Efternavn: Paladin Rosenkrantz Juanita Echo Sky Brava Ceuta. Paladin Rosenkratz, har Lu fra sin far. Juanita Echo, har Lu fra sin mor. Juanita og Echo var nemlig Lu's mors efternavne. Sky Brava, de navne har Lu også fra sin mors side. Sky Brava var Lu's bedsteforældres efternavne.
Evne: Ingen. Lusiana er, som en af de få i hendes familie, fuldkommen 'ikke-magisk'. Til gengæld er hun fremragende med våben
Race: Menneske.
Rang: Komtesse. Som datter af Lensgrev Alexander og Lensgrevinde Manolita er hun hermed Hendes Nåde Komtesse Lusiana, men har ret til at kalde sig Hendes Højhed.
Alder: 21.
Personlighed: Lusiana er OK. Hun er venlig overfor de fleste, undtagen sine fjender. Hun holder altid masken, som hendes rang jo kræver. Når hun er hjemme og går til baller og sådan, er hun den sædvanlige overfladiske person, men blandt venner og folk af lavere rang er hun meget sødere. Hun har virkelig svært ved at blive hidsig og bevarer som sagt fatningen næsten uanset situation. Men har hun én gang set sig sur på dig, så skal der meget til at ændre hendes mening. Lusiana er rimelig stædig, men det viser hun selvfølgelig ikke eftersom hun ifølge hendes familie bare skal gøre alt hvad manden beder om.
Udseende: Der er noget spansk over Lusiana. Fordi hun jo stammer fra Spanien, men der er også lidt asiasisk blod i hende. Det kan måske også ses. Lusiana har silkeblødt, langt, glat hår i to forskellige farver, som går hende til midt på ryggen. Udenpå er det sort, men indenunder er det kobberbrunt. Det indrammer et smalt ansigt, med meget udtryksfulde, mandelformede, krystalklare, grå øjne. Hun har lange, fine og tætte, sorte øjenvipper og fine, tynde, også sorte øjenbryn, som lægger sig i en lettere skarp bue, hvilket ofte bevirker, at hun ser lettere irriteret ud. Let fyldige læber og fine træk. Lusiana er høj, af en pige at være, men ikke overdrevent. Lange ben og okay kvindelige former. Hendes hænder er bløde, som de fleste adelsfolks hænder. Det er ikke fordi hun ikke laver noget, for hun elsker at arbejde, men simpelthen fordi hun hver gang hun var færdig med sit arbejde, fik grundig pleje. Også derfor har hun ikke skyggen af rynker. Hun har små fødder, underligt eftersom alle i hendes familie bruger mindst størrelse 39. Hun bruger altså kun 35.
Fortid: Tjah ... det kommer jo an på hvor langt tilbage i hendes fortid man skal gå. Lusiana blev født på slottet. Hendes mor var barnepige for kongen og dronningens tre små børn, hvoraf den ældste var syv. Straks da Manolita var startet som hofdame på slottet mødte hun Alexander Paladin, som på det tidspunkt var højt agtet som ridder. Alexander var absolut en charmerende mand. Og utrolig køn var han også. Manolita forelskede sig vildt og hovedkulds i Alexander. Der var bare to små problemer. Alexander så slet ikke til hendes side. Faktisk så, så han slet ikke efter de kønne kvinder. Han var nemlig til mænd.
Men så var det, at han kom i problemer. Det var jo fuldstændig absurt og frastødende, for ikke at tale om ulovligt at være 'sammen' mand og mand. Så derfor! Manolita reddede faktisk Alexander. De giftede sig. Ikke pg.a. kærlighed, men Manolita kunne ikke klare at se Alexander henrettet. Tre år efter tog Alexander i krig. Manolita var ulykkelig. Hun elskede Alexander noget så højt og kunne snart ikke skjule det mere. De havde selfølgelig hver deres soveværelse. Men om aftenen når de var gået i seng sukkede Manolita efter hans nærvær og længtes efter ham.
Videre. Altså jeg kan jo ikke fortælle hele historien! Så ville det jo tage fra nu af og til solhverv!
Alexander blev skudt.
Han døde ikke. Han fik en kugle i ryggen og blev lam fra hoften og ned.
Manolita var stædig. Hun fastholdt at hun ville få hans ben til at fungere igen. Derfor 'trænede' hun hver aften med ham, for at få liv i hans ben. Men hun blev for hård. En aften råbte han op i smerte og en stor rød plet bredte sig på hans ryg. Lægen blev tilkaldt og han åbnede Alexanders ryg for at se hvad der var sket. Kuglen var ikke kommet ud, og den havde flyttet sig, ganske vidst nærmere friheden, men alligevel vanskelig at få fat i.
Det var så her at alle, indklusiv ham selv, troede at han skulle dø.
Alexander råbte op om at han aldrig havde været elsket. Hans far havde misbrugt ham, hans mor havde slået ham, hans mormor havde elsket ham for hans skyld, ikke på ærlig vis.
Så var det så at Manolita hulkende havde kastet sig ind over ham og sagt at han havde været noget så elsket. Mere end han anede.
Alexander kom sig næsten fuldstændigt efter at kuglen var blevet fjernet, han har kun en smule varige mén i venstre ben. Men altså!
Han havde ønsket at hjælpe Manolita med hendes længsler, for nu havde han jo forstået hun var helt væk i ham. Erko var han begyndt at komme ind til hende om natten o.s.v. for at tilfredsstilde hendes behov. Men det vil jeg ikke kommer nærmere ind på, da der måske er nogen som ikke vil høre det
En aften havde de gennemført en kærlighedsakt, trods det at Alexander havde sagt, at han aldrig kunne føle kærlighed til en kvinde. Eller blive ophidset for den sags skyld.
Men han havde altså omsider fundet ud af at han virkelig elskede Manolita.
Ikke mere om dem!
To år senere fik de Lusiana.
Lusiana var, ifølge hendes forældre, en yndig lille pige.
Som syv-årig begyndte hun sin optræning, til at blive en 'fin dame'. Hun deltog til baller, med Alexander og Manolita, hun begyndte at gå til fægtning, startede med at ride og fik undervisning i fransk. Desuden begyndte hun at træne bueskydning.
Da hun blev elleve blev hun lovet væk til en lensgreve, som efter hendes mening mindede mest om en havtaske. Han døde 'heldigvis' lidt efter af pest og Lusiana har sidan da levet et helt normalt liv, uden bekymringer om fremtiden. Nu er tiden så kommet hvor hendes forældre ønsker at hun finder en mand.
Svagheder (min 2):
1. Tendens til at undervudere sin fjender.
2. Når hun først er hidsig er hun svær at få ned igen.
3. Falder ofte i de forkerte.
4. Hun dur ikke til at håndtere en armbryst.
5. Ofte rimelig stædig.
Styrker (max 5):
1. Hun behersker teknikken Posa.
2. Hun er fremragende med et sværd.
3. En glimrende rytter.
4. En fantastisk bueskytte, både fra jorden og på hesteryg.
5. Hun er i utrolig god form.
Tøj: Hendes fine træningstøj, bukser + jakke. Lavet i sort læder, med guldknapper og en fin guldkant. Hun hader den uniform. Til almindelig træning er det bare et par slidte arbejdsbukser og en langærmet trøje. Det kan hun bedre lide. Når hun skal til baller er det kjoler. Store, flotte kjoler. Forskellige lyse farver og en masse pailetter. Det tøj hader hun også. Til hverdag er det nederdel + top, fint, tyndt stof, som endelig ikke må blive snavset. Hun går altid med kortset. Det har hun fået strenge ordrer om af hendes mor. Dog, når hun ikke er hjemme, eller ude blandt venner hopper hun i almindeligt tøj, som bæres af folk med lavere rang. Det tøj elsker hun.
Andet: Tjah ... Hun hader når man kalder hende Deres Nådige Frøken og hun er en fantastisk danser! Desuden bliver hun kaldt Lu, blandt venner.